Direktør: Realisering af “dødslisten” vil øge CO2-udledningen væsentligt

Af Lars Vedel Jørgensen
Direktør for R&D i Combineering Group

Der er næppe nogen, der interesserer sig for miljø og klima, der er uenige i, at alt affald, der kan genanvendes til produkter af en rimelig kvalitet. skal genanvendes. Det kunne derfor godt lyde intuitivt rigtigt, når man siger, at man bør nedlægge forbrændingskapacitet, når vi nu intensiverer genanvendelsen. Det er imidlertid forkert. Og som beskrevet nedenfor, er forklaringen ret indlysende.

Der er stadig en stor del af vores affald, der er af så ringe kvalitet, at det ikke kan genanvendes. Det er der mange grunde til, blandt andet dårlig kvalitet og design, der ikke er forberedt til genanvendelse. Det vil forhåbentlig blive bedre, men der vil gå minimum 20 år, før vi, selv med et optimistisk syn, kan forvente at det for alvor slår igennem. Og for at det skal lykkes, kræver det nogle helt andre politiske beslutninger end at lukke affaldsforbrændingsanlæg.

Danmark er foregangsland på effektiv forbrænding
For det affald, der ikke er genanvendeligt, er affaldsforbrænding den klart bedste løsning – alternativet ville være lossepladser.

I Danmark og for eksempel Sverige og Norge har vi nogle af verdens bedste affaldsforbrændingsanlæg, og så har vi en ting, som meget få lande har, nemlig fjernvarme, der kan udnytte al overskudsvarmen fra affaldsforbrændingen.

Hvis man driver et moderne affaldsforbrændingsanlæg i et land uden et fjernvarmenet, så kan man kun udnytte de 30 procent af energien, der kan udnyttes som elektricitet. I Danmark kan vi udnytte 100 procent af energien. Det vil sige, at affaldsforbrændingsanlæg i disse lande udleder over tre gange så meget CO2 per produceret energienhed.

I Sverige har man forstået dette, og der bygges affaldsforbrændingsanlæg, der 100 procent er baseret på import af affald. Fordi det er en god forretning, og fordi det er godt for klimaet i Europa.

Det affald, som importeres til Danmark, er det, man kalder RDF (Refused Derived Fuel), som er en EU-vedtaget betegnelse for brændsel produceret ud fra affald, hvor det genanvendelige er sorteret fra.

I dag importerer Danmark cirka 300.000 tons RDF. Lyder det ikke skørt, at vi skal modtage andres affald? Nej – det gør det faktisk ikke.

Som nævnt kan vi udnytte energien i affaldet langt bedre end næsten alle andre, og desuden stammer cirka 60 procent af energiindholdet fra ikke-fossile stoffer, så 60 procent af energien er CO2-neutral. Vel at mærke ægte CO2-neutral og ikke pseudo-CO2-neutralt, som for eksempel træ importeret fra Brasilien og Rusland. Og der er tale om affald, der er forsorteret, så genanvendelige materialer er pillet ud.

Egentligt er der ikke længere tale om normalt affald, men “brændsel udvundet af affald”, som også er EU’s officielle betegnelse. Hvis vi nedlægger affaldsforbrændingskapacitet, så skal vi brænde mere af noget andet, for eksempel rent træ, som næppe er særlig bæredygtigt og CO2-neutralt.

Faktisk lyder det vel langt mere skørt, at vi skal fælde en masse skov for at brænde det af i stedet for at brænde det affald, der i stedet vil ligge og rådne på lossepladser andre steder i EU?

Danmark som foregangsland på klimaområdet
Danmark vil gerne være et foregangsland i forhold til CO2-reduktion, og det er godt. Men da regeringen præsenterede 70 procents reduktions-målsætningen, blev det blandt andet fremhævet, at vi ikke skal spare CO2 i Danmark, som så blot udledes i vores nabolande, hvilket er et rigtig sundt synspunkt.

Et eksempel er, at det på papiret ville spare meget CO2 at nedlægge for eksempel landets eneste cementfabrik, men det vil så blot øge CO2-udledningen i andre lande – medmindre vi altså holder helt op med at bruge cement i Danmark.

Affaldsforbrænding er faktisk et endnu bedre eksempel på dette. Hvis vi stopper importen af affald til affaldsforbrænding, vil det sandsynlige alternativ være et deponi. Her vil en del af affaldet blive omdannet til metan, som er en langt mere potent klimagas end CO2. Den seneste forskning tyder på, at vi hidtil har undervurderet metans klimaeffekt. Selv i bedste fald, hvor affaldet brændes på et anlæg uden fjernvarme, vil det mere end tredoble mængden af CO2, der udledes i EU i forhold til den producerede energimængde.

Spørgsmålet er så, om vi som nation bare vil se godt ud politisk, eller om vi mener det alvorligt, når vi siger at vi ønsker at reducere CO2-udledningen og stoppe den globale opvarmning?

Som en ekstra krølle på dette, så er Danmark et foregangsland med at udnytte de metaller, der frigøres ved forbrænding af sammensatte affaldstyper. Der er danske virksomheder, der har udviklet metoder til at pille selv meget små metalstykker på under én millimeter ud af slaggerne og sortere dem i enkeltmetaller, så de kan genbruges direkte i metalindustrierne.

Viden om og anlæg til affaldsforbrænding, slaggehåndtering og metalgenbrug er faktisk et område, som allerede er en stor grøn eksportvare for Danmark, og det kan blive langt større. Det fremmer jo ikke ligefrem den grønne eksport, hvis vi nedlægger helt nye, state-of-the-art anlæg.

Hvis man nedlægger en stor del af forbrændingskapaciteten, så nedlægger man også et stort antal danske arbejdspladser.

Økonomien taler også for affaldsforbrænding
Økonomisk giver lukningen heller ikke megen mening. Den vil være meget dyr, og pengene kunne bruges på en reel klimaindsats i stedet. Ud over omkostningerne til selve lukningen og nedrivning af anlæggene bidrager de cirka 300.000 ton affald med cirka 150 millioner kroner årligt til det danske samfund, hvor de cirka 100 millioner kroner er skatter og afgifter til staten og resten giver billig fjernvarme til danskerne.

Hvis denne energimængde skal erstattes af træ, så vil det medføre en udgift på cirka 200 millioner kroner årligt til indkøb af brændsel, som så samlet koster fjernvarmekunderne 250 millioner årligt eller en samfundsøkonomisk forskel på cirka 350 millioner kroner om året.

Brug statens indtjening på dette til at etablere “carbon catch” på affaldsforbrændingsanlæggene og gør det til en vindersag, der ikke kun er klimaneutral, men som vil spare klimaet for store udslip af CO2 og metan.

En vigtig grundlastkilde
Den sidste pointe er, at affaldsforbrændingsanlæggene er en del af grundlasten i vores elproduktion, og så vidt jeg forstår, har disse anlæg en stigende vigtighed. efterhånden som vi nedlægger de store kulkraftværker. Vinden blæser ikke altid, solen skinner heller ikke altid, og vi er endnu ikke særlig dygtige til at oplagre energi.

Dette vil naturligvis ændre sig med tiden og den teknologiske udvikling. Men der er vel næppe nogen, der tror på, at det tager mindre end 20 år at bygge energi-øer, udbygge den grønne produktion og lære at oplagre energien. Så indtil da er vores affaldsforbrændingsanlæg også her en vigtig brik.

Hvis vi reducerer vores affaldskapacitet i Danmark, så vil det som sagt tilsyneladende pynte på det danske CO2-regnskab, men det vil øge udledningen kraftigt i EU. Det vil øge CO2-udledningen med en faktor tre-fire, hvis der sammenlignes med affaldsforbrændingsanlæg uden fjernvarme og en væsentligt højere faktor, hvis der sammenlignes med deponi.

Så kære politikere. Den information I har haft, da I vedtog at nedlægge en stor del af den danske affaldsforbrændingskapacitet, har været utilstrækkelig eller måske delvis forkert. Hvis I reelt mener det alvorligt med, at den globale opvarmning er et af verdens største problemer, så lad være med at lave løsninger, der måske får Danmark til at se godt ud, men som øger den globale opvarmning på europæisk plan væsentligt.

Tag dette forlig op igen og brug i stedet de 150 millioner kroner om året, staten har i indtægt på affaldsimport, til at sikre, at der hurtigt udvikles “carbon catch” på vores affaldsforbrændingsanlæg, så de bliver helt klimaneutrale, ja faktisk meget klimapositive, da de så reelt vil spare atmosfæren for rigtig mange tons CO2 og metan.