Skal du aflevere asbest?

Din virksomhed har ansvar for at sortere og aflevere virksomhedens affald korrekt. Det gælder ikke mindst potentielt asbestholdigt affald. Sådan her gør du:

Sådan gør du

For at beskytte både dig, andre og miljøet endnu bedre har Arbejdstilsynet indført nye regler for, hvordan du må aflevere potentielt asbestholdigt affald:

  1. Fugt støvende asbestaffald, så støvet ikke breder sig
  2. Pak asbestaffaldet ind i to lag tæt, lukket og klar plast
  3. Sørg for, at indpakningen ikke kan gå i stykker, når du flytter og kører med affaldet

Kravene gælder for alt potentielt asbestholdigt affald. Ankommer du til genbrugspladsen med asbestaffald, der ikke er pakket korrekt ind, må vi desværre bede dig køre igen.

Max 15 plader

På genbrugspladsen må du aflevere op til 15 eternitplader. Har du flere, skal du bestille en vognmand, som kan transportere pladerne til vores deponi på Audebo Miljøcenter. Inden vognmanden ankommer til vores deponi, skal eternitpladerne være pakket ind i to lag tæt, lukket plast eller i bigbags.

Asbest findes typisk i:

• Tagbelægninger som eternittage
• Udendørs og indendørs beklædningsplader (eternitplader)
• Loft- og vægplader (fra 1954 til 1980)
• Vinyl (fra 1930 til 1980)
• Støbegulve (fra 1920 til 1980)
• Puds (fra 1953 til 1980)
• Fliseklæbemidler (fra 1962 til 1979)
• Spartel- og fugemasser (indtil 1972)
• Rørisolering (indtil 1972)
• Isolering til elkabler (fra 1930 til 1980)
• Luftkanaler (eternit)

Kilde: Arbejdstilsynets vejledning om sikker håndtering af asbest

Måske er du også interesseret i…

Find nærmeste genbrugsplads

Her finder du adresse og åbningstider på alle vores genbrugspladser.

Døgnåben

Kan du ikke nå på genbrugspladsen i åbningstiden? Tilmeld dig Døgnåben.

Sorteringsvejledning

I tvivl om dit affald? Slå det op og få svaret i vores nye sorteringsvejledning.

Farligt affald

Udfyld blanketten til farligt affald, inden du afleverer det.

Ofte stillede spørgsmål fra virksomheder

Få svar på de mest stillede spørgsmål fra virksomheder