Lukkeliste gør mere klimaskade end klimagavn
DEBATINDLÆG AF NIELS HÖRUP & TRINE LINDEGAARD HOLMBERG I DK NYT: Den grønne omstilling af affaldssektoren bliver mere sort end grøn, desværre Regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgik 16. juni 2020 en aftale om en grøn omstilling af den danske affaldssektor. I den forbindelse lagde klimaminister Dan Jørgensen (S) i et interview med Politiken vægt på, at det bør være ”de dårligste [anlæg] både ud fra et økonomisk og miljømæssigt perspektiv, der lukker”.
KL fik til opgave at vurdere, hvilke kommunale affaldsanlæg der bør lukkes. Den plan fremlagde KL kort før jul og, som Energistyrelsen nu skal vurdere om kan godkendes. På lukkelisten er Argo i Roskilde, som et af Danmarks nyeste anlæg.
Lad os først slå fast, at vi bakker op om regeringens og aftalepartiernes ønske om en grøn omstilling af affaldssektoren. Men hvis KL’s plan følges, risikerer vi at gøre mere klimaskade end klimagavn.
Den analyse, som KL bygger deres vurdering på, tager nemlig ikke i tilstrækkelig grad højde for de i aftalen fastlagte kriterier for, hvilke anlæg der bør lukkes. Ligesom den også er så fejlbehæftet, at resultatet bliver, at man lukker nogle af landets nyeste, mest effektive og mest miljøvenlige anlæg. Stik imod de politiske intentioner.
KL’s plan gør mere klimaskade end klimagavn
ARGO er et af de nyeste anlæg i Danmark. Vi er derfor også et af de få anlæg, der teknologisk og størrelsesmæssigt er fremtidssikret til fx at anvende nye teknologier som CO2-fangst. Muligheden for at foretage CO2-fangst bliver helt afgørende for at nå målsætningen om en 70% reduktion af CO2-udledningen.
Men den mulighed går til spilde, hvis man lukker de store nye anlæg, som har størrelse, placering og restlevetid til at bære investeringen. Hvis vi tilsvarende ser på ARGOs miljøprofil, så måles ARGO på 53 miljøparametre for bl.a. luft, slagge, spildevand og CO2-udledning, som har betydning for et affaldsanlægs påvirkning af miljøet. Men i analysen, som KL bygger sin indstilling på, ser man kun på fem af disse miljøparametre. Det giver derfor et misvisende billede af, hvilke anlæg som er de mest eller mindst miljøvenlige. Et billede, hvor farven bliver mere sort en grøn, da mindre miljøvenlige anlæg kommer til at se bedre ud, fordi man ikke ser på anlæggenes samlede påvirkning af miljøet.
Hvis Argo lukker, vil det også få konsekvenser for de politiske visioner om at udfase brugen af biomasse som varmekilde i Danmark. Den varme, som leveres af forbrændingsanlæg som Argo, vil nemlig kun kunne erstattes af importeret biomasse, som er langt mindre miljøvenlig en affaldsvarme. Det har KL ikke taget højde for. De har heller ikke i miljøvurderingen taget højde for, at hvis man lukker Argo, så ville der skulle køre ekstra 35.000 lastbiler om året ind i det i forvejen trafikerede København for at transportere affald fra de ca. 420.000 borgere, Argo i dag servicerer.
Det bliver dyrere for borgerne
En anden forudsætning i aftalen var også, at det ikke måtte blive dyrere for borgerne. KL skulle altså også i deres vurdering se på anlæggenes effektivitet og de samfundsøkonomiske konsekvenser, det ville medføre at lukke givne anlæg. Men KL må have brugt en for os fremmed regnemaskine for at nå frem til, at det økonomisk ville være rentabelt at lukke Argo. De skyldes muligvis, at de ikke har indregnet den gæld, anlæggene og særligt nye anlæg har.
Her vil Argo have en restgæld på 930 mio. kr., hvis det lukkes i 2026. Den regning skal betales. Og da der i aftalen kun er afsat i alt 200 mio. kr. til at dække omkostningerne ved lukningen af alle anlæg, så er der kun én til at betale regningen – nemlig skatteyderne! Når man ikke indregner anlægs gæld, så kommer det derfor også til at se mere økonomisk rentabelt ud at bevare nogle af de ældre anlæg.
En anden forklaring er, at man ikke ser på et af de mest gængse mål for effektivitet – nemlig pris. Målt på pris er Argo et af de mest effektive anlæg. Vi har den næstlaveste affaldstakst på Sjælland og den laveste fjernvarmepris i Storkøbenhavn. Derfor vil en lukning af Argo betyde en ekstraregning til 170.000 husstande på mellem 1.200 – 1.300 kr. om året.
Hvis KL’s plan for affaldssektoren føres ud i livet, så bliver det både miljøet og borgerne, som kommer til at betale. En så stor beslutning med vidtrækkende konsekvenser både for samfund og borgere, bør træffes på et fagligt retvisende grundlag. Derfor anbefaler vi, at klima- og miljøministeren tager initiativ til, at beslutningsgrundlaget opkvalificeres. For som klimaministeren også sagde, så skal KL komme med en plan, ”der kan levere ud fra de miljøstandarder, vi [aftalepartierne] sætter”.
Bestyrelsesformand Niels Hörup (V) og direktør Trine Lindegaard Holmberg, Argo