NÅR RESTPRODUKT UDVIKLES TIL EN VÆRDIFULD RESSOURCE SOM BÆRELAG I VEJBYGGERI
I december 2020 blev helt speciel idet, at slaggegrus blev certificeret som byggemateriel. Det vil sige, at det at slaggen kan bruges som bærelag, niveauet lige under asfalten, på vejanlæg, cykel og gangstier, lagerpladser og meget andet. Faktisk er slaggegrussens bæreevne målt til at være på fuld højde med almindeligt stabilgrus, som man normalt anvender til bærelag.
Slagge er et restprodukt fra forbrænding, der består af forskellige mineraler, herunder glas samt jern og metaller. Slagge er i mange år er blevet genanvendt. Dette gælder både for jern og metaller, som er blevet frasorteret samt for slaggegruset, der er blevet anvendt til vejbygning som bundsikring, hvor det har erstattet lavere grus-kvaliteter.
– Vi har i en årrække arbejdet på at øge genvindingen af metallerne i slaggen. Forsøg med slagge i veje har dog vist, at slaggen også kan anvendes i bærelaget i vejen, hvor den kan erstatte stabilgrus, som er en værdifuld og knap ressource. Derfor har vi fået certificeret slaggegruset efter de samme kvalitetskrav, der stilles til stabilgrus, fortæller Søren Dyhr-Jensen, der er ingeniør og har ansvaret for udvikling i Afatek.
Søren Dyhr-Jensen, ingeniør og udviklingsansvarlig i Afatek.
Når slaggen ankommer med lastbil til den 44.000 m2 store plads på Amager, hviler den i to til tre måneder udenfor i store bunker. Hviletiden kaldes også modning, idet slaggen udtørrer og optager CO2 fra luften, hvorved tungmetaller bindes. Efter modningen er slaggen så tør, at den kan gennemgå en metalsortering. Metallerne kan sorteres helt ned til 0,5 mm – til sammenligning er det cirka spidsen af en kuglepen.
Sortering i to tempi
Slaggen skal ovenpå modningen igennem første sortering. Her frasorteres større magnetisk jern via en båndmagnet. Herefter skal den resterende slagge igennem et modernes anlæg som sigter metallerne i seks forskellige kornstørrelser; 18-50 mm, 9-18 mm- 4-9 mm, 2–4 mm, 1-2mm og 0,5-1 mm. I denne sortering frasorteres også de ikke magnetiske metaller som kobber, zink, messing, aluminium, rustfrit stål og ædle metaller som sølv og guld. De ikke magnetiske metaller udgør cirka 2% af slaggemassen og omsmeltes og genanvendes som erstatning for udvinding af nye metaller.
Efter de to sorteringsprocesser samles de forskellige fraktioner af slagge, og der er nu et rent mineralprodukt som kaldes for ’slaggegrus’, og det er det, som er blevet certificeret som bærelag til vejanlæg og lignende. I tegningen nedenfor kan man følge sorteringen hele vejen. Nedenfor er en simpel tegning af hvordan vejanlæg opbygges. Tidligere kunne slagge kun bruges som bundsikring, men med certificeringen af slagge som byggemateriale, kan det nu også bruges som bærelag.
Stort potentiale for slaggegrus
Når slaggesgrus bevæger sig fra at være brugt som bundlag til bærelag, så bliver udsigterne både indtægts-og afsætningsmæssigt mere positive.
– En certificering giver nødvendigvis ikke masser af afsætning og indtjening. Der skal masser af information og dokumentation ud til de rigtige aftagere, og så er der nogle, som skal indse, at dette er et godt og fornuftigt produkt både kvalitet – og prismæssigt. Den proces kan godt tage tid, da vane og produktkendskab til den nuværende byggematerialer kan være svær at bryde, fortæller Søren.
Der arbejdes fra Afateks’ side i øjeblikket på at gøre byggebranchen bekendt med slaggens kvalitet og brugbarhed og forhåbentlig vil det betyde en øge brug af slaggegrus på sigt.