Affaldsforebyggelse over genanvendelse

Dette er et debatindlæg af ARGOs direktør Jeppe Danø. Indlægget er først udgivet hos mediet WasteTech den 5/2. Det kan læses her. 

Næsten hver dag ser jeg skoleelever komme ind hos ARGO i Roskilde. De mindste holder hinanden i hånden. De ældste holder fast i deres telefon. Når vi underviser dem i affaldshierarkiet, forstår de hurtigt logikken: Affaldsforebyggelse øverst. Deponi nederst. Jo højere oppe vi arbejder, jo mindre spild af jordens ressourcer.

Vi sorterer bedre end tidligere. Det er en god nyhed. Men det faktum kan let komme til at skygge for en anden sandhed: Affaldsmængderne stiger stadig. Vi håndterer affaldet bedre, men der kommer alt for meget ind.

Højt forbrug stiller høje krav

Det ser vi også hos ARGO. På vores 14 genbrugspladser modtog vi 160.631 ton affald i 2025. I 2024 var tallet 156.306 ton, og i 2023 145.914 ton.

Samtidig blev 82,21 procent af affaldet fra genbrugspladserne i 2025 sendt videre til genanvendelse, og vi havde 1.733.856 besøg.

Tallene peger i samme retning: høj sortering, stigende mængder. Og når mængderne stiger, vokser kravene til drift, bemanding, logistik og plads. Det er vores virkelighed på genbrugspladserne.

Medarbejdere på genbrugspladsen sorterer genbrugsvarer til Gensalg.

Vi måler og vejer det forbrug ned til hver enkelt container fra vores genbrugspladser. Hver gang vi køber noget nyt, bruger vi af jordens knappe ressourcer og udleder drivhusgasser til atmosfæren. Hvis ressourcerne derimod kan holde længe, repareres, genbruges eller udnyttes i nye produkter, ser virkeligheden pludselig anderledes og mindre belastet ud. Så bevæger vi os op i affaldshierarkiet.

Affaldssortering gør en forskel, genanvendelse er virkelig vigtigt, men det bedste affald er trods alt det, som ikke bliver produceret.

Svært, men muligt at påvirke forbrugeradfærd

Hvis vi vil forstå, hvorfor affaldsmængderne stiger, skal vi træde nogle skridt tilbage. På genbrugspladserne møder vi især tre typer affaldsstrømme: løbende udskiftning af almindelige forbrugsvarer, større oprydninger i forbindelse med renoveringer, samt tusindvis af produkter der alt for tidligt ender som affald, fordi de er af dårlig kvalitet og ikke kan repareres.

Det er opløftende, at der findes konkrete greb, som virker i praksis. Genbrug er et af de mest håndgribelige, fordi det forlænger levetiden på vores produkter og forhåbentlig dæmper behovet for at købe nyt. For eksempel blev der solgt 346.123 genbrugsting i ARGOs to gensalgsbutikker i 2025.

Derudover har vi Direkte Genbrugsområder på genbrugspladserne. Her kan både private, virksomheder, organisationer og foreninger donere eller hente genbrugsting helt gratis. Det er et tydeligt signal om, at når genbrug er let tilgængeligt, bliver det brugt. I 2025 skiftede 285.495 ting hænder via Direkte Genbrug.

ARGOs genbrugsplads i Roskilde donerer møbler til hjemløse i kommunen.

Vi regner også på, hvor meget CO₂ vi sparer ved at købe genbrug. For eksempel solgte vi sidste år 3.291 cykler i vores to genbrugsbutikker og Direkte Genbrugs telte, og dermed sparede vi ca. 54.000 kilo CO₂. Det regnestykke giver kun en positiv effekt i klimaregnskabet, hvis købet af cyklen erstatter købet af en ny. Kun derved kan vi minimere mængden af affald, fordi ressourcerne bliver brugt igen og igen.

Affaldshierarkiet er et vigtigt kompas for en branche i bevægelse. Genanvendelse er nødvendigt, og vi skal fortsætte med at løfte kvaliteten i sortering og behandling.

Men affaldsforebyggelse skal være første prioritet, fordi det er på den måde, at vi passer bedst på vores klima og miljø. Også for de fremtidige generationer.

Vi ser allerede, at forbrugernes adfærd flytter sig, når løsningerne er nemme og troværdige. Vi skal bygge videre på de metoder og får det op i skala. Så kan vi sammen dæmme op for det voksende affaldsbjerg.

Dette er et debatindlæg af ARGOs direktør Jeppe Danø. Indlægget er først udgivet hos mediet WasteTech den 5/2. Det kan læses her.