27.05.2025ARGO

ARGO fornyer sine ISO-certificeringer med succes

ARGO har endnu engang fået recertificeret de anerkendte ledelsesstandarder ISO 14001 for miljø og ISO 45001 for arbejdsmiljø.

Recertificeringen er forløbet rigtig godt og resulterede i blot to afvigelser. Begge afvigelser er der nu fulgt op på, og dermed er ARGOs certifikater nu fornyet og fortsat gældende.

Det er en stor anerkendelse af det arbejde, der bliver lagt hver dag – både fra ledelsen og medarbejderne. Recertificeringen bekræfter, at vi har styr på vores processer og at vi arbejder professionelt med arbejdsmiljø og miljøansvar, fortæller arbejdsmiljøleder og systemansvarlig i ARGO, Maria Christensen.

ARGOs nu 15 år lange certificering vidner om et vedvarende fokus på ansvarlighed og løbende forbedringer inden for både miljø og arbejdsmiljø.