24.11.2025ARGOForbrænding

Energitårnet lyser orange i støtte til kampen mod vold mod kvinder

I de første ni måneder af 2025 er 20 kvinder blevet dræbt i Danmark, langt over det årlige gennemsnit på 13. Over halvdelen af dem er blevet dræbt af en nuværende eller tidligere partner. Vold mod kvinder er ikke et isoleret problem, men en alvorlig samfundsudfordring, som FN’s kampagne Sixteen Days of Activism for No Violence Against Women sætter fokus på.

Den 25. november markerer ARGO kampagnen ved at lade Energitårnet i Roskilde lyse orange, farven for håb og solidaritet med kvinder og piger verden over. Bag initiativet står Zonta Roskilde, den lokale afdeling af den internationale NGO Zonta International, som arbejder for bedre rettigheder og levevilkår for piger og kvinder og for at stoppe vold mod dem gennem oplysning, støtte og uddannelse.

Med det orange lys støtter ARGO kampen for tryghed, respekt og ligestilling og retten til et liv uden vold.