Foto: default

Restaffald er Europas fælles udfordring og Danmarks styrkeposition

I en tid, hvor energidebatten fokuserer på sol, vind, brint og senest atomkraft, er der én energikilde, der ofte bliver overset: affaldsenergi. Ikke fordi den er ny, men fordi den stadig er nødvendig. For trods alle ambitioner om cirkularitet og genanvendelse producerer vi stadig store mængder restaffald. Ikke kun i Danmark, men i hele Europa.

Restaffald er ikke et mål, men en realitet. Produkter af sammensatte materialer, plast uden genanvendelsesmuligheder og forurenede fraktioner vil også fremover kræve ansvarlig håndtering. Her er valgmulighederne begrænsede: deponering eller energiudnyttelse. Danmark har valgt det sidste. Det er både klimamæssigt ansvarligt og teknologisk gennemført. Det gør os til et foregangsland.

Hos ARGO behandler vi hvert år hundredtusindvis af ton restaffald. Ikke kun fra vores ejerkommuner, men også fra andre sjællandske kommuner og fra det europæiske marked. Vi importerer restaffald, fordi vi har kapacitet til at energiudnytte det forsvarligt og fordi det skaber klimagevinst og økonomisk værdi. I 2024 omsatte vi restaffald til el eller varme svarende til over 135.000 husstandes forbrug.

Ifølge CEWEP – den europæiske brancheorganisation for affaldsenergi – står EU i 2035 til at mangle 41 millioner tons forbrændingskapacitet, selv hvis vi når de ambitiøse mål for affaldsreduktion og genanvendelse. Det understreger, at dansk teknologi og kapacitet ikke bare er nationalt vigtig, men en del af løsningen på en fælles europæisk udfordring.

Det gør affaldsenergi til en sektor, der både leverer stabil, grøn energi og skaber balance i et energisystem præget af udsving. Sektoren står for 26-27 procent af Danmarks samlede fjernvarme og er dermed en hjørnesten i forsyningssikkerheden. Samtidig er vi i Danmark i front med røggasrensning og miljøkontrol.

Hos ARGO arbejder vi nu også med at reducere CO₂-udledningen yderligere. Vi er glade for at være blevet prækvalificeret til statens CO2-fangst pulje, i øvrigt sammen med seks andre affaldsenergiselskaber. Det er en anerkendelse af sektorens ansvar og potentiale, og et vigtigt skridt i arbejdet med at minimere klimaaftrykket fra den affaldsforbrænding, vi ikke kan undvære.

Men CO2-fangst forudsætter langsigtede rammevilkår. Vi har brug for stabile og forudsigelige rammer, der sikrer, at den nødvendige kapacitet i affaldsenergisektoren kan fastholdes og udvikles som solidt grundlag for etablering af fx CO2-fangst. I 2025 blev affaldsenergiområdet konkurrenceudsat. Samtidig er vi fortsat underlagt en kompleks regulering af varmeafsætningen, herunder et prisloft. Der er derfor behov for at betragte sektoren som en helhed og analysere de langsigtede konsekvenser af prisloft, CO₂-kvotepriser, afgifter og omkostningsfordelinger. Målet er at skabe grundlaget for en langsigtet og økonomisk bæredygtig regulering af sektoren.

Affaldsenergi skal indgå aktivt i fremtidens energiplanlægning. Det kræver en politisk erkendelse af, at restaffald er en vedvarende realitet i mange år frem, og at ansvarlig håndtering forudsætter langsigtede, sammenhængende vilkår.

Danmark har teknologierne, viden og kapaciteten. Nu skal vi sikre forudsætningerne for at tage ansvaret. Restaffald bør ikke være en restpost i energiplanlægningen. Det er en ressource i hele Europa, som vi har forpligtelsen og evnen til at udnytte klogt. Ellers deponerer vi ikke bare affald. Vi deponerer også ansvaret.

Indlægget er publiceret her: Restaffald er Europas fælles udfordring – og Danmarks styrkeposition | WasteTech

Af Trine Lindegaard Holmberg Direktør, ARGO