Foto: Besøget gav ukrainerne et indblik i moderne fjernvarmeløsninger.
30.03.2026Kraftvarmeværk

Fjernvarme i krig: Vi fik besøg fra Ukraine

Den ukrainske fjernvarmesektor er blandt de største i Europa, men den er samtidig under umenneskeligt pres på grund af skader fra krigen, nedslidt infrastruktur og en historisk afhængighed af naturgas.

I marts fik vi besøg af en ukrainsk delegation på kraftvarmeværket i Roskilde. De besøgende var både ukrainske borgmestre, medarbejdere i kommunerne og repræsentanter fra landets fjernvarmeselskaber.

De besøgende fra Ukraine blev vist rundt på kraftvarmeværket i Roskilde.

I Danmark arbejder vi for at udvide fjernvarmenetværket, mens ukrainerne kæmper for at bevare deres. Derfor er det også særligt vigtigt for ARGO at invitere indenfor og dele vores viden og erfaringer med Ukraine.

Vores vicedirektør Klaus W. Hansen holdt et oplæg for de besøgende, og derefter blev de vist rundt på kraftvarmeværket. Der var plads til både spørgsmål, dialog og erfaringsudveksling.

Delegationen var i Danmark i tre dage hvor de besøgte flere andre fjernvarmeanlæg.

Besøget blev arrangeret af DBDH (Danish Board of District Heating) i samarbejde med Den Kongelige Danske Ambassade i Ukraine og er en del af det danske bidrag til modernisering, grøn omstilling og langsigtet genopbygning af Ukraines varmeforsyning.

 

Kilde: DBDH