Er CO2-fangst nødvendigt? Og er det sikkert at lagre CO2 i undergrunden?
Det var hovedspørgsmålene, da CO2-fangst var til debat i aftes i Den gamle rådhussal i Roskilde – arrangeret af Radikale Venstres Grønne Tænketank, Grønt Omstillingsforbund – Roskilde, SF Roskilde og Venstre Roskilde.
En central del af aftenen handlede debatten om ARGOs CO2-fangstprojekt ved Energitårnet i Roskilde. Affaldsforbrændingen hos ARGO udleder hvert år 350.000 ton CO2. CO2-fangstprojektet skal fjerne CO₂’en fra røggassen på ARGOs affaldsenergianlæg. Herefter skal CO2’en komprimeres og transporteres til lagring. ARGOs direktør, Trine Lindegaard Holmberg, præsenterede projektet og forklarede, hvordan fangst af CO₂ fra affaldsforbrænding kan bidrage konkret til at nå både kommunale og nationale klimamål.
– Når vi omdanner restaffald til el og fjernvarme, så udleder vi 350.000 ton CO2 om året. Det svarer til omkring en halv procent af Danmarks samlede CO2-udledning. Og hvis vi skal nå de globale klimamål, så kræver det – i følge FN’s Klimapanel – at vi etablerer CO2-fangst. Det ansvar vil vi gerne tage på os, fortalte Trine Lindegaard Holmberg, dirktør i ARGO.
Debatten var præget af et stort lokalt engagement, særligt fra borgere i Havnsø, som er udpeget som et muligt lagringsområde for CO2. Det var særligt spørgsmål om sikkerheden ved transport og lagring, samt ved teknologiens omkostninger og klimaaftryk, som fyldte. Skepsisen blev mødt med både faglige svar og en understregning af, at fangst fra affaldssektoren – som hos ARGO – er nødvendigt hvis vi skal forhindre de temperaturstigninger, vi har kurs mod i dag.
ARGOs CO₂-fangstprojekt er stadig under udarbejdelse. På fredag forventes der svar på, om projektet er blandt de ti projekter, som Energistyrelsen prækvalificerer til støtte fra den statslige CCS-pulje på 28,7 mia. kroner. En prækvalificering vil være et vigtigt skridt mod realisering af anlægget, men først i april 2026 forventes der endelig afklaring af, om ARGOs CO2-fangstprojekt får statsstøtte og dermed kan realiseres.