03.02.2025ARGO

Velkommen til nyt bestyrelsesmedlem

I dag mødes ARGOs bestyrelse til årets første bestyrelsesmøde.

Et særligt møde, fordi vi i dag byder velkommen til vores nye bestyrelsesmedlem Hans-Jørgen Hammer Kirstein (M).

Hans-Jørgen Hammer Kirstein (M) repræsenterer Greve Kommune og træder ind i bestyrelsen, fordi Torben Hoffmann (V) desværre er sygemeldt.

På dagsordenen i dag er blandt andet en vigtig drøftelse af ARGOs arbejde med EU’s nye ESG- og CSRD-krav. En indsats, som bliver helt central for ARGOs arbejde i 2025 og årene frem.

Vi ser frem til samarbejdet med vores ejerkommuner om både ESG og CSRD og vores øvrige fælles fokusområder.