
Kig op på fredag den 30. januar, og du vil med høj sandsynlighed få øje på ARGOs Energitårn, der i forbindelse med Roskilde Lysfest 2026 lyser nattehimlen op i en smuk orange farve.
Lysfesten i Roskilde er en årlig begivenhed, der er arrangeret af Kulturstrøget, hvor vi går sammen om at lyse byen op med lysende happenings og lyskunstinstallation. Programmet byder blandt andet på fakkeloptog, lysende fugle, musik samt en balletforestilling.
Tjek programmet ud her.
ARGO deltager selvfølgelig også med vores 98 meter høje Energitårn, der kan ses fra store dele af Roskilde by.
ARGOs Energitårn er en rustfarvet indpakning til vores moderne kraftvarmeværk, der producerer fjernvarme og elektricitet ved at brænde restaffald af.
I 2024 producerede vi fjernvarme og elektricitet svarende til henholdsvis ca. 56.000 og 81.000 husstandes årlige forbrug.
Energitårnet stod færdigt i 2014, og det er den hollandske arkitekt Erich van Egeraats, som har tegnet det. Vi tilbyder også rundvisninger i Energitårnet for skoleklasser, klubber og foreninger. Book en tur på ARGOs hjemmeside.
Her i den mørke tid tænder vi lyset på Energitårnet om aftenen og tidlig morgen. Energitårnet kan faktisk lyse op i alle regnbuens farver, og vi har blandt andet lyst op for Roskilde Festival og Kampen mod brystkræft.
Se bare billederne herunder: