Regeringen vil lukke forbrændingsanlæg – næppe klimaklogt, advarer kritikere

Nogle har kaldt det Danmarks grimmeste bygning. Andre omtaler det som Mordor eller Saurons Sorte Tårn. Det ændrer ikke ved, at det
stærkt iøjnefaldende, rustrøde affaldsforbrændingsanlæg i udkanten af Roskilde ifølge de kommunale ejere er et af de mest moderne
og miljøeffektive, foruden et af de nyeste og største af sin slags herhjemme. Med sit såkaldte Energitårn på 98 meter er det næsten så
højt som Roskilde Domkirke, og det er med sin røgfane og natlige belysning blevet en slags andet vartegn for byen, leverandør af
billig fj ernvarme til 60.000 husstande på basis af 350.000 tons affald årligt.

Nu skal det så lukkes. I hvert fald står det på den såkaldte ’dødsliste’ som Kommunernes Landsforening, KL, har udformet efter pålæg fra Folketinget. Et bredt flertal på Christiansborg vedtog i juni en Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, der via 30 procent reduktion af forbrændingskapaciteten skal reducere de danske CO2-udledninger med 0,5 millioner ton CO2 i 2030. Et begrænset klimabidrag, men ethvert bidrag er vigtigt i forhold til den nuværende CO2-manko på 13,7 millioner ton, som skal findes, hvis klimamålet om 70 procent CO2- reduktion i 2030 skal nås. Den samlede danske forbrændingskapacitet er i dag alt for stor i forhold til de hjemlige affaldsmængder, så for både at mindske importen af brændbart udenlandsk affald, fremme genanvendelse i stedet for afbrænding og dæmpe
CO2-udledningerne fi k KL opgaven med inden for seks måneder selv at udpege, hvilke af de mange kommunale anlæg, der skal afvikles.
Det har KL nu gjort, og på listen står ti af landets 23 forbrændingsanlæg med påtænkt lukning af de ni i 2026 og det sidste i 2030.
Ét af de dødsdømte anlæg er ARGO i Roskilde med det karakteristiske Energitårn, ejet af ni sjællandske kommuner som mildest
talt ikke bryder sig om at stå på KL’s liste og netop nu stritter imod med næb og kløer. Også andre på listen – heriblandt Sønderborg Kraftvarme, det nordsjællandske Usserødværket og Affaldsselskabet Vendsyssel Vest – protesterer og mener, at netop de ikke hører til på listen. Om mindre end tre uger, den 12. februar, tager Energistyrelsen stilling til KL’s anbefaling. Og mens forbrændingsanlæggene
slås mod KL og indirekte med hinanden om, hvem der skal ende som sorteper, er andre begyndt at anfægte selve klimaaftalen fra juni
og Christiansborg-beslutningen om lukning af forbrændingsanlæg. Det gælder således den grønne tænketank Concito, der nu overraskende
melder, at »aftalen risikerer at gøre mere klimaskade end gavn«. Også KL, der med armen vredet om af Christiansborg har lavet
dødslisten, advarer nu mod lukningen af forbrændingsanlæggene.

»Jeg er rystet« 
Spørger man Niels Hörup, bestyrelsesformand for ARGO og Venstreborgmester i Solrød, en af ejerkommunerne, så er forbrændingsanlægget
i Roskilde ikke blot det tredjestørste, men også et af de nyeste, mest miljøvenlige og omkostningseffektive affaldsanlæg til produktion af fj ernvarme. Derfor forstår han ikke KL’s anbefaling om lukning, og han mener, der er alvorlige mangler i den analyse, KL har foretaget.

»Jeg er rystet, hvis man lægger denne analyse til grund for så store samfundsmæssige beslutninger. Det er mere sort end grøn omstilling, man er på vej mod. Oprigtig talt: Jeg forstår det ikke,« siger Niels Hörup med henvisning til, at man ikke med ARGO på dødslisten
rammer de miljømæssigt mest belastende og økonomisk mindst eff effektive anlæg, sådan som det ellers er pålægget fra Christiansborg.
»Vi har landets tredjesstørste anlæg. Vores nye ovnlinje har kun været i drift siden 2013, den er bygget med den nyeste teknologi,
rigtig høj energiudnyttelse og bedste efterlevelse af miljøkrav. Så at lukke et sådant anlæg allerede i 2026 er samfundsmæssigt
et kæmpe ressourcespild,« siger bestyrelsesformanden.

ARGO’s direktør Trine Lindegaard Holmberg fortæller, at det har kostet 1,3 milliarder kroner at opføre det nye anlæg, og at der i
dag er en restgæld på 930 millioner kroner, som ikke kan tjenes ind ved en lukning. ARGO har i egne planer en levetid helt frem
til 2048 for anlægget. »Der er en masse antagelser og forbehold i den analyse, KL lægger til grund for listen, og mange af dem synes vi er forkerte.

»For eksempel har man ikke i analysen sikret sig, at anlæggene opgør deres omkostninger på samme måde. Hvor nogle vælger at opføre en del af omkostningerne som investeringer, så kalder vi det hele drift, og dermed kommer vores driftsomkostninger til at se større ud,« siger Trine Lindegaard Holmberg.

Hun fortæller, at ARGO præsterer den laveste fjernvarmepris i hele det storkøbenhavnske område. »Så det giver ikke mening at
sige, at vi er økonomisk mindre effektiv.«

En anden mangel i KL-analysen er, at den ikke ser på mulighederne for CO2-reduktion ved at installere Carbon Capture and Storage-teknologi, CCS, på store, moderne anlæg med lang levetid såsom ARGO. Og det selv om analysen synes at antyde, at der her kan hentes lige
så meget CO2 som ved lukninger. »Andre veje til at nå den samme eller yderligere CO2-besparelse, er for eksempel ved at etablere anlæg
for CO2-fangst. Dette indgår ikke i analysen, hedder det i KL’s plan. Når det gælder KL’s miljøvurdering af forbrændingsanlæggene, har analysen kun medtaget fem miljøparametre.

»Men et anlæg som vores bliver miljøvurderet på over 50 parametre med hensyn til luft, spildevand og slagger. Vi har fx nogle opstartbrændere, som sikrer, at man brænder rent – nogle af de anlæg, som KL synes skal køre videre, har det ikke. Så man har ikke lavet en
dækkende sammenligning af anlæggenes miljøforhold,« mener ARGO’s direktør.

I øvrigt er de enkelte anlægs udledninger anonymiseret i KL-analysen, så man ikke kan se, hvem der belaster hvor meget, endsige hvor stor CO2-gevinsten ved at lukke de enkelte anlæg vil være. ARGO har bedt KL om aktindsigt i datamaterialet bag analysen, men har fået
afslag med den begrundelse, at »der er tale om oplysninger vedrørende forretningsforhold, og at aktindsigt i disse oplysninger derfor vil
indebære en nærliggende risiko for, at der på føres de på gældende anlæg økonomisk skade af nogen betydning«. Også Information har fået afslag på en anmodning til KL om at se CO2-konsekvenserne af at lukke de enkelte anlæg.

Kan altid diskutere nuancer
KL’s næstformand Martin Damm, Venstre-borgmester i Kalundborg, siger om kritikken af analysen, at »forligskredsen i Folketinget har
stillet KL et spørgsmål, og nu har de fået et svar. Så kan man altid diskutere nogle nuancer i svaret – skulle det være det ene anlæg
frem for det andet for eksempel – men konsekvenserne vil være store og alvorlige, uanset fordelingen«. – Men for de enkelte anlæg, der
som ARGO er truet, er det jo afgørende, om analysen er i orden, og det mener de ikke?
»ARGO afleverer sine argumenter til staten, og hvad man der gør, kan jeg ikke svare på.«

– Du vil ikke gå ind i den tekniske diskussion og svare på kritikpunkterne?
»Nej, det gør jeg ikke her. Og det ville også give noget kludder, for jeg er også som borgmester i Kalundborg medejer af ARGO.«

– Så skulle KL have sendt en anden til at snakke med mig. »Hvis det handler om ARGO’s kritik, skal jeg ikke svare på det.

Man kan altid have en faglig diskussion, om man skulle have taget det ene og det andet med. Den er helt legal – ingen vil jo have en
liste med forkerte input. Så det skal selvfølgelig valideres, at de oplysninger, man har puttet ind i maskinen, er de rigtige. Det tænker
jeg, at staten nu kigger efter, blandt andet ved at høre de enkelte værker.«

Concito: Genbesøg aftalen
Selve grundtanken i klimaplanen for affaldssektoren fra juni imødekommer et mangeårigt ønske fra blandt andet de grønne organisationer:
Mere genanvendelse og cirkulær økonomi, mindre afbrænding af affald. I 11. time rejser den grønne tænketank Concito imidlertid nu tvivl
om fornuften i hele aftalen.

»Det er en ærlig sag, at politiske forhandlinger ender ud i aftaler og beslutninger, som viser sig at være uhensigtsmæssige. Det sker og vil
sikkert ske igen i forbindelse med de mange store beslutninger, der skal træff es for at nå 70-procentmålet. Derfor skal der også være
plads til at genbesøge aftaler, der ikke er ambitiøse nok eller simpelthen virker imod hensigten. Dette gælder for klimaaftalen for affald
fra juni 2020,« skriver seniorkonsulent Søren Dyck Madsen og klimaanalytiker Tobias Johan Sørensen, Concito, i et blogindlæg.

De frygter, at en lukning af de ti forbrændingsanlæg og fjernvarmeleverandører vil føre til, at der for at dække varmebehovet i ste-det vil blive afbrændt meget mere træbaseret biomasse i kraftvarmeværker. »Det er anslået af ARGO, at der skal afbrændes yderligere en halv million ton biomasse for at erstatte den varme, som ikke mere kommer fra de lukkede affaldsforbrændingsanlæg,« påpeger tænketanken. Både hos Klimarådet, blandt de grønne organisationer og hos flertallet af partier i Folketinget er der i dag en erkendelse af, at det store danske biomasseforbrug må reduceres, fordi det i virkeligheden ikke er klimaneutralt og desuden kan øge presset på naturen.
»Det dur derfor ikke blot at lukke affaldsforbrændingsanlæg og stoppe med import af affald, når det direkte vil medføre en markant stigning i import af jomfruelig biomasse,« skriver Concito.
Tænketankens anden betænkelighed handler om, at man ved lukning af forbrændingsanlæggene forpasser muligheden for at installere CCS-anlæg på nogle af de store, nye forbrændingsanlæg. »Gennem sortering af genanvendeligt plast og andre genanvendelige materialer kan vi opnå noget af klimapotentialet, men langt det største bidrag fra affaldssektoren til 70-procentmålet kan leveres med CO2-fangst,« vurderer tænketanken.
»Fra et klimaperspektiv giver det mere mening at investere i CO2fangst fra aff aldsforbrændingsanlæggene end at bruge pengene på
at lukke næsten nye anlæg og derefter importere mere biomasse til erstatning af manglende varme.«

KL enig, Greenpeace uenig KL’s Martin Damm erklærer sig enig i Concitos kritik af klimaaftalen for affaldssektoren.

»Jeg deler og anerkender deres argumenter. Alle er enige om, at vi skal lave en omstilling i Danmark. Det her er et spørgsmål om, hvor hårdt man træder på speederen. Vi risikerer at tabe meget store økonomiske værdier, uden at vi får noget særligt klimamæssigt ud af det,« siger Martin Damm. Han henviser til, at der i klimaaftalen er sat 200 millioner kroner af til at dække lukningsomkostninger, men alene ARGO vil med en lukning i 2026 stå med en restgæld på 670 millioner kroner: »Samlet taler vi om en regning på milliarder, hvis vi vil gennemtvinge det så hurtigt,« siger Martin Damm. KL’s dødsliste med dens prisliste og dens påståede analysemangler kombineret med Concitos anmodning om at få klimaaftalen genåbnet og KL’s fornyede kritik risikerer at skabe tvivl om denne brik i regeringen og Folketingets samlede klimaplan. Alle er dog ikke enige i kritikken.
»Vi er enige med Concito i, at Danmark skal reducere afbrænding af biomasse, men fastholdelse af en for stor affaldsforbrænding med alt for lille ikke-cirkulær genanvendelse er ikke svaret,« siger Tarjei Haaland, klima- og energirådgiver hos Greenpeace.
Han mener, at den nedgang i varmekapacitet, som vil følge med lukning af forbrændingsanlæg, kan og bør kompenseres ved introduktion af store varmepumper og geotermisk energi. For organisationen er det afgørende at fastholde ambitionen om stor og stigende genanvendelse fremfor at cementere forbrændingsstrategien. Hvis man begynder at installere bekostelig CCS-teknologi på de store forbrændingsanlæg, så vil det i sig selv låse systemet adskillige årtier frem. Tarjei Haaland understreger, at CCS kun kan give direkte positive CO2-effekter – altså negative udledninger – ved CO2-fangst fra den fraktion af affaldet, der er bionedbrydeligt, cirka 55 procent.