SERVICEMEDARBEJDER

FERIEAFLØSER: SERVICEMEDARBEJDER SØGES TIL GENBRUGSPLADSERNE I KALUNDBORG OMRÅDET Vil du være med til at gøre Danmark grønnere, og tage ansvar for affaldssorteringen på ARGOs genbrugspladser I Kalundborg området – så vil vi rigtig gerne have dig med på holdet de næste fire måneder!

Genbrugspladserne i Kalundborg området søger en ferieafløser, der kan dække ferie, sygdom og anden fravær ind. Din opgave vil typisk være rådgive og vejlede borgere og erhvervsdrivende i forhold til affaldssorteringen på genbrugspladsen.

Frisk luft, kundekontakt og gode kollegaer

ARGO tilbyder masser af frisk luft, idet du størstedelen af din arbejdstid vil være udendørs. Derudover så vil du bruge rigtig meget tid på at tale med besøgende på pladsen, og udbrede fornuften i at sortere affaldet af hensyn til genanvendelse og direkte genbrug. Sidst men ikke mindst, så vil du komme til at arbejde tæt med dine kollegaer, som gerne hjælper, og giver en hånd med når det behøves. Blandt kollegaerne er der en frisk uhøjtidelig tone med hang til humor og højt til loftet.

Primære opgaver:

  • Vejledning og servicering af borgere og erhvervskunder
  • Renholdelse af pladsen
  • Sikre en god kommunikation med borgere og erhvervskunder
  • Afløsning på de øvrige genbrugspladser

Kvalifikationer:

  • Erfaring med kundebetjening
  • Du kan lide at arbejde i teams
  • Edb på brugerniveau
  • Kørekort kategori B. Det er ikke et krav, men et plus hvis du kan betjene truck og større maskiner som gravko/rendegraver
  • At du tager ansvar for at opgaver bliver løst, både i dagligdagen og på den lange bane

Dagligt vil du være i kontakt med besøgende på pladsen, så det er meget vigtigt, at du har lyst til og evner, at kunne kommunikere med mange, og forskellige mennesker på en god, konstruktiv og professionel måde.


Arbejdstid

Arbejdstiden er fast otte timer om ugen, men som afløser vil du blive tilbudt flere vagter i tilfælde af sygdom, kurser og andet fravær. Dit timeantal kan derfor variere mellem 8 og 37 timer om ugen. Du skal være frisk og indstillet på at arbejde hverdage, weekender og helligdage. Stillingen er begrænset til fire måneder med tiltrædelse snarest mulig.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår jf. Overenskomst indgået mellem 3F og KL.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til i hverdagene mellem kl. 9-15 at kontakte sektionsleder Lars Hyllested på tlf.: 29 21 41 82.

Du søger stillingen ved at sende en mail til lah@argo.dk. Din ansøgning skal være modtaget senest den 21. maj 2021.

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – 

ARGO er et affalds- og energiselskab, der behandler affald for borgere og virksomheder i ni sjællandske kommuner. Der arbejdes efterprioriteringen: Genbrug før genanvendelse før energiudnyttelse før deponering. Mest muligt affald skal genbruges og genanvendes og energiudnyttelsen skal ske miljømæssigt forsvarligt og med størst muligt udbytte i form af el og fjernvarme. ARGO har 160 medarbejdere fordelt på forretningsområderne, genbrugspladser (genanvendelse), genbrugsbutikker, kraft-varmeværk, deponi & administration.