Concito om KL’s “dødsliste”: Risikerer at gøre mere klimaskade end gavn

Regeringens ønske om at lukke affaldsforbrændingsanlæg til gavn for klimaet møder nu kritik fra den grønne tænketank Concito.

Det sker efter KL’s har lavet det konkrete bud på en ”dødsliste” over affaldsforbrændingsanlæg, der skal lukke inden 2030.

Den konkrete plan fra KL, der nu skal drøftes med regeringen, viser nemlig, at regeringens ønske i praksis risikerer at trække i den forkerte retning, vurderer Concito.

”Der er en risiko for at aftalen – i steden for at sikre en klimagevinst – gør mere skade end gavn,” siger klimaanalytiker i Concito, Tobias Johan Sørensen, der opfordrer regeringen og partierne bag klimaaftalen om affald til at genåbne aftalen.

Med aftalen for affaldssektoren fra juni 2020 forpligtede et bredt flertal i Folketinget sig til at reducere kapaciteten til affaldsforbrænding med 30 procent frem mod 2030, hvilket vil kræve, at en lang række anlæg må lukkes permanent.

Opgaven med at udpege anlæggene blev givet til KL, der i december præsenterede den såkaldte ”dødsliste,” med ti forbrændingsanlæg, som til sammen kunne reducere kapaciteten med 30 procent. Listen omfattede blandt andet Roskildes store topmoderne anlæg, ARGO, hvilket vækker forundring hos tænketanken.

Intentionerne fra regeringen er egentlig gode nok, men i praksis hænger det ikke sammen med klimabrillerne på, advarer Concito.

Tre argumenter imod
Tænketanken ser mindst tre problemer i KL’s udspil til at lukke affaldsforbrændingsanlæg.

For det første vil det gøre det sværere at reducere det eksisterende høje brug af biomasse i den danske varmeforsyning, vurderer Tobias Johan Sørensen.

Afbrænding af yderligere biomasse ser nemlig ud til at blive nødvendigt for at erstatte den varme, som ikke mere vil komme fra de lukkede affaldsforbrændingsanlæg.

“Biomasse tæller på papiret som CO2-neutrale brændsler, men fordi vores forbrug er så højt, ender det med at beslaglægge store arealer ude i verden, som kunne have været brugt til andre formål. Det skal vi have reduceret,” siger Concito-analytikeren og tilføjer:

“Og når man samtidig vil reducere affaldsforbrændingen, som leverer omkring en fjerdedel af varmen, så skal vi jo dække det med nogle andre energikilder, hvilket umiddelbart vil være biomasse. Det kan også være for eksempel varmepumper og geotermi, men dem skal vi allerede bruge til at erstatte den biomasse, som vi gerne vil af med.”

Det andet problem tænketanken ser er, at hverken politikerne eller KL rigtigt tager højde for, at vi ser ind i en fremtid, hvor CO2-fangst i løbet af nogle få år forventes at blive en vigtig teknologi.

Dermed kan affaldsforbrændingsanlæg faktisk bidrage med negative udledninger til opfyldelse af det danske 70 procent-mål.

“Selvom vi skal til at reducere affaldsmængderne og genanvende mere, så vil der stadig være store mængder af affald til forbrænding, og det skal vi sørge for at afskaffe på den bedst mulige måde, hvilket i fremtiden vil være med CO2-fangst. Det er en kendt teknologi, men den skal op i skala, for at vi kan nå vores klimamål,” siger Tobias Johan Sørensen og peger på, at det kan være et argument imod at skære ned på antallet af affaldsforbrændinger.

Kommer der først CO2-fangst på de danske affaldsanlæg, sætter det ifølge ham også spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er et problem at importere affald til de anlæg. Netop import af affald har ellers været et af regeringens bærende argumenter bag aftalen. Men ifølge Concito kan det sagtens have en positiv klimaeffekt.

“Den store udfordring med importen af affald i det danske klimaregnskab er, at det udleder CO2 fra forbrændingen. Så når vi importerer affald fra for eksempel England, så flytter vi jo i princippet CO2’en fra det affald til Danmark og udleder det her. Derfor tror jeg, at en af årsagerne til, at man vil stoppe med at importere affald, det er for hurtigere og nemmere at kunne komme i mål med 70-procentsklimamålsætningen,” siger klimaanalytikeren.

Måske mest en regnskabsøvelse
Så det er i virkeligheden mere en regnskabsting om, hvor CO2’en bliver udledt end hvorvidt den bliver udledt?

”Ja, hvis alternativet er, at affaldet i stedet bliver deponeret et sted, hvor det danner metan og dermed højere udledninger af drivhusgasser. Så flytter vi sådan set bare problemet et andet sted hen. Derudover indeholder affaldet, som vi importerer, også biogent CO2 fra for eksempel pap, papir og restprodukter af biologisk materiale, som allerede har haft en livscyklus. Og hvis vi opfanger og lagrer denne biogene CO2, så tæller det som en negativ udledning. På sigt skal vi jo blive et klimaneutralt samfund, og senere hen et klimapositivt samfund – hvor vi fjerner mere CO2 fra atmosfæren, end vi udleder – og det her er et af skridtene på vej derhen.”

Et af argumenterne for aftalen fra juni var, at man vil fremme genanvendelsen og den cirkulære økonomi. Risikerer man ikke at bremse den udvikling, hvis man fortsætter med at bruge affaldsenergianlæggene fra dødslisten?

”Hvis det var sådan, at alternativet til affaldsenergianlæggene var mere genanvendelse og genbrug, jo, så ville man bremse den. Vi skal styrke genanvendelse, genbrug og cirkulær økonomi meget mere, men vi ser ikke nogen modsætning i samtidig at satse på CO2-fangst på affaldsanlæggene. Det er komplimentere indsatser.”

Skal tage højde for lækageeffekter
Er der ikke alligevel en slutdato for, hvor længe vi skal blive ved med at have så mange affaldsenergianlæg, som vi har i Danmark?

”Jo, klart. Vi skal helt sikkert ikke bare bygge, så Danmark kan afskaffe alt affald for os selv og vores nabolande. Der er en kapacitet, som løbende skal tilpasses. Men som vi ser det, så har man nok lidt vendt det om med denne her aftale. Man har kigget på, hvad mængderne kunne være i 2030, hvis vi stopper med at importere affald, og hvordan vi hurtigst muligt kan få lukket ned for 30 procent af kapaciteten. Jeg mener, at man burde vende den om, og se det i sammenhæng med resten af energisystemet.”

“På sigt kan det godt være, at det vil være brug for en markant lavere kapacitet, men lige nu er det svært at se argumenterne for at lukke et helt nyt forbrændingsanlæg som ARGO i Roskilde – med den pris, som det vil have. Så giver det bedre mening at fortsætte med at importere noget affald, som for eksempel ellers ville være deponeret. Så kan vi også bruge pengene på at etablere CO2-fangst på de anlæg, hvor det er muligt.”

Har aftalen for lidt syn for klimaspørgsmålet på europæisk og internationalt niveau?

”Ifølge Klimaloven skal vi jo også tage højde for lækageeffekter og det globale klimaperspektiv, når vi træffer beslutninger. Og der savner vi en lidt mere klar baggrund for beslutningen om at ville stoppe med at importere affald. Men det kan da godt være, at det ikke giver mening på sigt – hvis andre lande har kapaciteten, og der ikke er risiko for, at affaldet bliver deponeret.”

Aftale bør genforhandles
Hvad mener I helt konkret bør laves om i aftalen?

”Helt konkret synes vi, at de politiske ordførere skulle sætte sig tilbage til forhandlingsbordet og se på, om aftalen er skruet rigtigt sammen. Giver det mening, at vi på kort sigt skærer ned i kapaciteten? Kan vi få lavet en analyse af omstillingen af det samlede energisystem, hvor vi også tager højde for, at biomasseforbruget skal markant ned over de næste år? Og hvordan vil justeringen af affaldskapaciteten så passe ind? Det skal så også ses i lyset af, hvad kapaciteten er for de lande, hvor vi importerer affald fra. Giver det mening at stoppe med at importere, hvis alternativet til importaffaldet er, at det bliver deponeret? Det er det, vi mener, at de i første omgang bør kigge på, og revidere aftalen på baggrund af, så vi ikke kaster os ind i en reduktion af kapaciteten, uden helt at være klar over konsekvenserne i det bredere perspektiv,” siger Tobias Johan Sørensen og tilføjer så:

“Vi tager rigtig mange store klimabeslutninger lige nu, og vi skal træffe endnu flere større politiske beslutninger hurtigt. Derfor er det helt legitimt at kunne revidere dem løbende, når man finder ud af, at de ikke lever op til det formål, som man egentlig havde tænkt.”