Klimaaftale om affald bør genåbnes

Concito-bloggen, Af Søren Dyck Madsen, seniorkonsulent og Tobias Johan Sørensen, klimaanalytiker. Aftalen risikerer at gøre mere klimaskade end gavn, da en reduktion af affaldsforbrændingen vil blive erstattet med øget brug af biomasse.

Og da Danmark i fremtiden skal bruge markant mindre biomasse og samtidig bedst og billigst kan anvende CO2-fangst fra punktkilder som affaldsforbrændingsanlæg, er der behov for at genoverveje den politiske aftale for affald.
Det er en ærlig sag, at politiske forhandlinger ender ud i aftaler og beslutninger, som viser sig at være uhensigtsmæssige. Det sker, og vil sikkert ske igen, i forbindelse med de mange store beslutninger, der skal træffes for at nå 70% målet. Derfor skal der også være plads til at genbesøge aftaler, der ikke er ambitiøse nok, eller simpelthen virker imod hensigten. Dette gælder for klimaftalen for affald fra juni 2020.

Med klimaaftalen for affald har aftalepartierne forpligtet sig til at reducere kapaciteten til affaldsforbrænding med 30% frem mod 2030. Herved søger man at lægge pres på forøget genanvendelse og vil samtidig stoppe med at hjælpe andre EU-lande med at afskaffe deres affald. En reduktion på 30 % svarer ifølge Miljø- og fødevareministeriet til at kapaciteten tilpasses fremtidig dansk affaldsforbrændingsbehov. Dette estimat er dog forbundet med en betydelig usikkerhed som Dansk Affaldsforening har estimeret i samarbejde med DTU.

I et klimaperspektiv er der flere udfordringer med at nedbringe forbrændingskapaciteten. Selve tankegangen er for så vidt positiv: at Danmark isoleret set kan udlede mindre CO2 ved at forbrænde mindre affald, herunder importaffald. Men der er mindst tre argumenter, som taler imod.

  1. Aftalen tager ikke højde for, at det danske energisystem har behov for en markant reduktion af afbrænding af træbaseret biomasse, hvilket vil blive sværere med en lavere kapacitet på affaldsanlæggene. Det er anslået af ARGO, at der skal afbrændes yderligere en halv million tons biomasse for at erstatte den varme, som ikke mere kommer fra de lukkede affaldsforbrændingsanlæg.

    2. Etablering af CO2-fangst kan spille en central rolle for at sikre at affaldsforbrændingsanlæg bidrager med negative udledninger til opfyldelse af det danske 70 %-mål.

  2. Der er som udgangspunkt en positiv klimaeffekt ved at importere andre landes affald til forbrænding, når alternativet for affaldet i de lande er deponering, med en større klimapåvirkning som følge, end ved forbrænding på danske anlæg. Dertil kan importaffaldet bidrag til negativ-udledninger i Danmark.

Mindre affaldsenergi øger afhængighed og import af biomasse
Omstilling af kraftvarmeværker fra kul til biomasse har i teorien leveret størstedelen af de danske CO2-reduktioner til dato, da biomassen regnes som CO2-neutralt i klimaregnskabet. Problemet er bare, at virkeligheden er at afbrænding af biomasse reelt medfører betydelige udledninger.

CONCITO og Klimarådet m.fl. har påpeget, at afbrænding af biomasse i den danske skala er uholdbart. Der er derfor behov for en markant reduktion af biomassen i løbet af det kommende årti, og afbrænding af biomasse til varmeformål skal i det hele taget overgå fra grundlast til sæson- og spidslast.

De fleste politiske partier ser heldigvis ud til at anerkende og bakke op om, at Danmark samlet set skal bruge betydeligt mindre biomasse til energiformål – og ikke mere.

Det dur derfor ikke blot at lukke affaldsforbrændingsanlæg og stoppe med import af affald, når det direkte vil medføre en markant stigning i import af jomfruelig biomasse for at erstatte den manglende varme i fjernvarmen.

Kan vi så ikke bruge varmepumpe, overskudsvarme og geotermi i stedet? Jo, men disse teknologier er fortsat dyrere som grundlast end affaldsvarme, derfor kan de ikke indfases så hurtigt, som affaldsforbrændingerne skal lukkes.

Derudover skal de nye teknologier jo fortrinsvis bruges til at skabe den helårlige varmeproduktion, som kan sikre, at biomassen kun skal afbrændes, når behovet for varme er højt i vinterperioden. Ikke til at fortrænge den billige affaldsvarme.

CO2-fangst skal sikre klimapositiv affaldssektor
For at nå hele vejen til en klimapositiv affaldssektor bliver CO2-fangst på affaldsenergianlæg en afgørende teknologi. Gennem sortering af genanvendeligt plast og andre genanvendelige materialer, kan vi opnå noget af klimapotentialet, men langt det største bidrag fra affaldssektoren til 70 %-målet kan leveres med CO2-fangst. Selv i en fremtid, hvor vi opnår ambitiøse genanvendelsesmål fastsat i EU og nationalt, vil der stadig være en stor restaffaldsmængde, som skal energiudnyttes. Derfor er CO2-fangst nødvendigt for at fjerne det CO2, der er bundet i både det fossile og biogene affald, hvilket er omtrent 3 mio. tons om året.

Dertil kommer, at affaldsforbrændingsanlæggene kører meget konstant over hele året. De har mulighed for at levere damp til CO2-fangstprocessen, og de er forbundet med fjernvarmen, så spildvarmen fra CO2-fangsten kan udnyttes. Det betyder, at CO2-fangst netop på disse anlæg er det klart billigste sted at starte.

Affaldsimport kan levere klimabidrag
Når vi får CO2-fangst på de danske affaldsanlæg, kan import af affald give et positivt bidrag i det danske klimaregnskab. Under halvdelen af affaldet kommer fra fossile kilder. Ved afbrænding af denne del, med efterfølgende CO2-fangst og deponering, hjælper Danmark eksportlandet af med et CO2-problem og bidrager på den måde til den globale dimension af klimaloven uden, at det gør opgaven med at nå 70 %-målet større. Over halvdelen af affaldet er i midlertidig biomasse-baseret, og har haft en livscyklus (i modsætning til f.eks. importerede træpiller til biomasseanlæg). Ved at afbrænde denne del med CO2-fangst og deponering vil Danmark få et negativt CO2-bidrag, som tæller med i opfyldelsen af 70 %-målet. Samtidig er dette en god forretning for affaldsanlæggene, da der er for lidt kapacitet til affaldsforbrænding med energiudnyttelse i EU.

Der er naturligvis rigtig mange elementer, der skal afklares for, at Danmark får stor-skala CO2-fangst på alle affaldsanlæg i Danmark, herunder transport, lagring, finansiering, ejerskab osv. Dette bør afklares som en del af den kommende nationale strategi for CO2-fangst og lagring/anvendelse, samt den grønne skattereform, som skal være en vigtig driver i kommercialiseringen af CO2-fangst og lagring.

Men fra et klimaperspektiv giver det mere mening at investere i CO2-fangst fra affaldsforbrændingsanlæggene end at bruge pengene på at lukke næsten nye anlæg og derefter importere mere biomasse til erstatning af manglende varme.

Bedre beslutningsgrundlag
Ovenstående understreger, at det ikke er nok bare at se på affaldssektoren isoleret, men at vurdere den som en del af en større helhed, der samlet set står over for en stor omstilling frem mod 2030 og herefter.

Der er derfor behov for, at affaldsaftalen gentænkes på et betydeligt bredere og fagligt stærkere grundlag, hvor det tænkes ind, at Danmark godt kan forbedre indsatsen for genanvendelse af affald, reducere behovet for biomasse, hjælpe vores nabolande, tjene penge og styrke indsatsen for klimaet på én og samme gang. Men lige nu peger pilen desværre på, at aftalen kan gøre mere klimaskade en klimagavn.

Derfor foreslår vi, at aftalen genåbnes og en justering af kapaciteten vurderes i et samlet klimaperspektiv, herunder mulighederne for CO2-fangst på forbrændingsanlæg og en markant reduktion af biomasse.