PRODUCENTANSVARET HAR POTENTIALE TIL AT SKUBBE PÅ DEN GRØNNE OMSTILLING
Det ’Udvidede producentansvar for emballage og engangsplastprodukter’ skal træde i kraft den 1. januar 2025. Af aftaleteksten i den politiske aftale fremgår det at formålet er at gøre producenter økonomisk ansvarlige for deres emballage, og fremme den cirkulære økonomi, herunder minimere og genanvende mere emballage. Endelig lovgivning er ikke på plads endnu, men afgørende rammer og vilkår forventes at lande i henholdsvis 2023 og 2024.
En af de spillere som har meldt sig på banen til at forestå en fremtidig kollektivordning, er VANA. Organisationen er oprettet i et samarbejde imellem Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug og Fødevarer og Dagsam (Organisation der varetager interesser for daglig- og mærkevare udbydere).
I spidsen for VANA er direktør Marianne Roed Jakobsen, der har en solid erfaring indenfor miljø, genanvendelse og grøn omstilling. Marianne arbejder allerede hårdt på at forberede nuværende og kommende medlemmer på den nye forandring, herunder potentielle udfordringer og gevinster. Marianne var desuden inviteret som oplægsholder om selvsamme emne på ARGOs temamøde den 4. oktober.
Hvad er ’producentansvar’
Helt grundlæggende så betyder producentansvaret, at producenterne skal tage det økonomiske ansvar for deres egen emballage i forhold til affaldsbehandlingen. De skal sørge for at emballagen bliver indsamlet, sorteret, genanvendt og afsat – en udgift der hidtil har ligget som en del af det kommunale renovationsgebyr. Det vil sige, at affaldsomkostningen løftes fra borgerne over på producenterne (virksomhederne). Det betyder en ny omkostning for producenterne, som sandsynligvis vil blive indhentet ved at lade prisen på varerne stige proportionalt med den øgede affaldsomkostning. For borgerne betyder det, at den kommunalt opkrævede renovationsudgift vil falde. Til gengæld vil borgerne skulle betale lidt mere for deres varer.
Kollektivordning skal sikre værdikæden for emballage
I den politiske aftale står der, at der skal etableres kollektivordninger, som på vegne af producenterne skal varetage de administrative og praktiske opgaver i affaldshåndteringen, lige fra indsamling, sortering, genanvendelse og afsætning.
Producentansvaret gælder for alle emballager.
Både den emballage der er omkring selv varen, den emballage som flere enheder pakkes i (fx en papkasse) og den emballage som benyttes i forbindelse med transporten (fx en palle) – også kaldet primær, sekundær og tertiær emballage.
– VANA’s opgave som kollektivordning er, at gøre det nemmere for producenterne, og sikre emballagers vej fra indsamling til afsætning via udbud og samarbejde med forskellige behandlere og aftagere. Det er desuden også kollektivordningen, som skal dokumentere efterlevelse af miljøkrav til reel genanvendelse af emballageaffaldet. I midten af 2023 forventes bekendtgørelsen for kollektivordninger på producentansvarsområdet, og det ser vi meget frem til, fortæller Marianne Roed Jakobsen forventningsfuldt.
Ifølge den politiske aftale skal kollektivordninger være landsdækkende, kunne dække samtlige emballage fraktioner og godkendes for en femårig periode.
Graduering skal sikre incitamentet for mere cirkulær økonomi
Det fremtidige producentansvar tilskynder producenterne til ikke at bruge unødig emballage, i højere grad at bruge genbrugsemballager, at sikre reel genanvendelse af emballageaffald og at bruge genanvendte materialer til fremstilling af ny emballage. Emballagen vil indgå i en slags økonomisk graduering. De vil sige, at jo mere miljøvenlig emballagen er, jo lavere vil omkostningen være for den enkelte producent. Gradueringen vil altså have stor betydning for producenters produktionssystemer/processer.
– Producenterne efterspørger allerede nu økonomien i incitamentet for gradueringen – et spørgsmål som først forventes at kunne blive besvaret i 2024 i forbindelsen med bekendtgørelsen på området. Det er klart, at mange virksomheder efterspørger detaljerne i gradueringen, for de skal beregne, om det kan betale sig at omlægge produktionen for et større miljømæssigt udbytte. Det økonomiske aspekt skal altså være betydeligt førend en større produktionsvirksomhed omlægger deres produktion, idet det kan være meget omkostningstungt. Bekendtgørelsen for gradueringen forventes at lande i 2024, og selve producentansvaret træder i kraft 1. januar 2025 – hvilke giver en meget kort omstillingsperiode for producenterne, fortæller Marianne.
Heldigvis arbejder rigtig mange allerede med den grønne omstilling – herunder også sammensætningen af deres emballage.
Ifølge Marianne kan producentansvaret rykke ved den grønne omstilling på flere måder. Producenterne vil have stort fokus på designfasen, for det er her, at det afgøres hvor vidt emballagen kan gøres mere genanvendelig og dermed mere økonomisk rentabel.
– Fremtidens emballageansvar kan måske have en afsmittende effekt på os forbrugere således, at vi måske i fremtiden fravælger varer, som ikke har en miljørigtig emballage eller er omgivet af for meget unødig emballage. Set i det perspektiv kunne producentansvaret måske være lige præcis det som satte skub i udviklingen, fortæller Marianne.
Opgaver for producenter og VANA
Ifølge Marianne er der en række opgaver som producenterne skal arbejde med i tiden frem til de kommende bekendtgørelser. De skal, hvis de ikke allerede har det, have helt styr på data på deres emballage. Hvilke materialer bruges der, hvor meget og hvilke designvalg. Når rammerne for miljøgradueringen kommer, er det meget nemmere at tage et valg om re-design og omlægning, når der er styr på datagrundlaget. For VANA er der også en række opgaver, som der skal arbejdes med. Det er blandt andet IT (systemer til databehandling), organiseringen af VANA og hverve så mange medlemmer som mulig. Opgaver som Marianne og hendes team allerede er i fuld gang med.
