Forløb til øvrige uddannelser

Affaldshierarkiet, cirkulær økonomi og bæredygtighed

Energitårnet

Varighed: 1,5-2 timer

Med udgangspunkt i et praktisk eksempel fortæller vi de studerende om affaldshierarkiet. Vi viser rundt i Energitårnet og har fokus på, hvor omfattende det er at komme af med vores affald.

Formål med besøget

  • At de studerende oplever, hvor omfattende et anlæg, der skal til, for at komme af med restaffald
  • At de studerende bliver opmærksomme på deres egne muligheder for at træffe bæredygtige valg
  • At understøtte undervisningen på skolen ved at give de studerende en praktisk oplevelse, som de kan huske

Selve besøget

Intro til ARGO og affaldshierarkiet.
Rundvisning i Energitårnet.
Oplæg om forbrug og bæredygtighed.

Book besøg

Besøg genbrugspladsen

Varighed: 1,5-2 timer

Når I besøger én af vores genbrugspladser, tilrettelægger vi besøgets indhold, så det matcher jeres interesser.

Vi tager udgangspunkt i affaldshierarkiet og fordyber os – afhængigt af jeres interesser – i tekniske eller samfundsmæssige aspekter og dilemmaer ved affaldshåndteringen.

Selve besøget

De studerende kommer rundt på hele pladsen med stop ved udvalgte containere. Her fordyber vi os i den enkelte affaldstype. Hvordan håndterer vi eksempelvis plastikaffald, når I har afleveret det? Hvordan og i hvor høj grad bliver affaldet genanvendt?

Book besøg
Sikkerhed

Det er vigtigt, at alle er iført flade, lukkede sko.
Der skal deltage minimum to voksne, der kender eleverne.

Spisning i forbindelse med besøg

Energitårnet

Der vil som regel være mulighed for at spise formiddagsmad/frokost før eller efter et besøg i Energitårnet. Hvis I har brug for det, skal det noteres, når I booker besøget.

Genbrugspladsen

Det er ikke muligt at spise ved besøg på genbrugspladsen.

Afbud eller andre ændringer

Afbud/ændringer kan laves direkte gennem linket i den bekræftelsesmail, I modtager, når I booker et besøg. Hvis I bliver forsinkede på dagen, må I gerne give besked til receptionen på 46347500.