Hos os skal det være rart at komme på genbrugspladsen. Vi sørger for, at du let kan aflevere dit sorterede affald i de rigtige containere. Og vi vejleder dig rigtig gerne, hvis du er i tvivl. Til gengæld forventer vi, at du overholder vores ni simple retningslinjer.
Du skal selv sortere og aflevere dit affald efter de anvisninger, vi giver i vores sorteringsvejledning og på genbrugspladsen. Det gælder ikke mindst farligt affald og potentielt asbestholdigt affald.
Brug klare sække, når du sorterer dit affald derhjemme. Klare sække giver bedre sortering på genbrugspladsen, da både du og vi har let ved at se indholdet.
Du har ikke mulighed for at aflevere ekstra restaffald eller madaffald på genbrugspladsen. Kontakt din kommune, hvis du ikke har plads til dit affald i beholderne.
Køretøjer, der skal betjenes med stort kørekort, kan ikke komme ind på pladsen. Biler må have en maksimal vægt på 3.500 kilo. Kommer du med trailer, indgår den ikke som en del af totalvægten.
Har du tunge eller store ting, som du ikke selv kan løfte, må du invitere en ven med på genbrugspladsen. Af hensyn til vores arbejdsmiljø skal du nemlig selv løfte dit affald op i containerne – og rydde op.
Du må ikke tage ting op af containerne – vi sørger for, at tingene bliver genanvendt. Til gengæld må du gerne tage genbrugsting fra vores gratis-containere. I vores Gensalg-butikker kan finde alt fra møbler, keramik og køkkengrej til tøj, sko, baby- og børneudstyr. Du kan selvfølgelig også donere dine egne ting til genbrug. Det gør du under halvtaget på genbrugspladsen.
Sluk motoren, når du bevæger dig rundt på pladsen. Vi anbefaler, at du slukker motoren, hvis din bil holder stille i mere end et minut. Det er bedre for både miljøet og dem omkring dig.
Børn er altid velkomne på genbrugspladsen. Men selvom det er spændende for mange børn, kan det også være farligt. Der er både store makiner med dårligt udsyn og biler, der bakker – ofte med trailere. Så hold øje og pas godt på de små.
Hvis du er i tvivl om sortering eller placering af dit affald, så spørg os, så vi kan vejlede dig. Vi forventer samtidig, at du følger vores anvisninger.
Vi glæder os til at se dig!