Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de spørgsmål, som du og andre oftest stiller os på genbrugspladsen. Vi har listet spørgsmålene op i kategorier, så du let kan finde lige netop dét svar, du leder efter.

Om genbrugspladsen

Hvem må komme på genbrugspladsen?

ARGOs 14 genbrugspladser er for dig, som enten bor eller driver virksomhed i Kalundborg, Køge, Lejre, Roskilde, Stevns eller Solrød Kommune.

Hvornår er der travlest på genbrugspladsen?

Vil du gerne undgå at aflevere dit affald, når der er flest besøgende på genbrugspladsen? På siden Adresser og åbningstider kan du se, hvornår der er travlest på netop din genbrugsplads.

Kan jeg aflevere affald uden for åbningstiden?

Kan du ikke nå på genbrugspladsen i åbningstiden? Tilmeld dig vores ordning ”Døgnåben” og få adgang lige når det passer dig bedst. Læs mere om Døgnåben her.

Hvilke retningslinjer gælder på genbrugspladsen?

Du finder genbrugspladsens 9 simple retningslinjer her. 

Hvorfor må jeg ikke tage affald op af containerne?

ARGOs ejerkommuner betaler os for at modtage og sende affald videre til genanvendelse. Vi må derfor ikke bare videregive affaldet. Men i vores Gensalg-butikker kan du til gengæld finde nogle af alle de brugbare ting, som andre har doneret til genbrug.

Hvornår har Gensalg åben?

Vores tre genbrugsbutikker Gensalg på Køge, Roskilde og Torkilstrup genbrugsplads har åbent torsdag fra 9:00 til 15:00 og fredag-søndag fra 9:00 til 17:00. Læs om butikkerne her. 

Om affald og sortering

Hvad må jeg aflevere?

På genbrugspladsen må du aflevere alt dit affald på nær madaffald og restaffald, som afhentes på din adresse, når dine affaldsbeholdere tømmes.

Farligt affald og potentielt asbestholdigt affald, skal du aflevere efter anvisningerne i vores sorteringsvejledning. Det samme med alt andet affald. Både af hensyn til din egen og andres sikkerhed og for at vi kan sikre at mest muligt affald bliver genbrugt eller genanvendt.

Hvorfor skal jeg bruge klare sække til mit affald?

Klare sække giver endnu bedre sortering på genbrugspladsen, da både du og vi har let ved at se indholdet. På den måde kan vi sammen sikre, at mest muligt affald bliver genbrugt eller genanvendt.

Husk at tage de tomme plastsække med hjem, så du kan bruge dem igen. Eller aflever dem i plastcontaineren på pladsen.

 

 

Om køretøjer og opkrævning

Hvilke køretøjer må komme på pladsen?

Alle køretøjer med en vægt på maks. 3.500kg må køre ind på genbrugspladserne – trailere tæller ikke med i den samlede vægt.

Min bil har gule plader, skal jeg betale for at køre ind?

Køretøjer, der ejes af virksomheder, bliver som udgangspunkt opkrævet for at køre ind på genbrugspladsen.

Afleverer du privat affald i en bil på gule plader, skal du naturligvis ikke betale. Tag fat i os, når du ankommer til pladsen, så sørger vi for, at du undgår en opkrævning.

Jeg har lejet en bil på gule plader, skal jeg betale for at køre ind på pladsen?

Har du lejet en bil på gule plader, kan du undgå at betale for at aflevere dit private affald ved at vise os lejekontrakten og det affald, du gerne vil aflevere.

Bruger du genbrugspladsen i døgnåbningstiden, skal du i stedet sende lejekontrakten til erhverv@argo.dk, og skrive, at du gerne vil undgå en faktura.

I tvivl om dit affald?

Prøv vores nye sorteringsvejledning. Her kan du nemt slå dit affald op og få svar på, hvordan du sorterer og afleverer det på genbrugspladsen.

Slå det op i vores sorteringsvejledning

Måske er du også interesseret i…

Adresser og åbningstider

Find din nærmeste genbrugsplads og se også hvornår der er travlest.

Hvad er Døgnåben?

Aflever dit affald når det passer dig bedst. Se hvor og hvordan her.

Retningslinjer

Hvad må jeg på genbrugspladsen? Læs vores 9 simple retningslinjer.

Sorteringsvejledning

I tvivl om dit affald? Slå det op og få svaret i vores nye sorteringsvejledning.