Vil din forening eller virksomhed besøge os?

Besøg Energitårnet

Varighed: 1,5-2 timer

Når I som forening eller virksomhed besøger Energitårnet, tilrettelægger vi besøgets indhold, så det matcher jeres interesser.

Vi tager udgangspunkt i affaldshierarkiet og fordyber os – afhængigt af jeres interesser – i tekniske eller samfundsmæssige aspekter og dilemmaer ved affaldshåndteringen.

Selve besøget

På turen rundt i anlægget kommer I helt tæt på anlæggets processer. I kommer med ind i kontrolrummet og får et kig ned i affaldssiloen. I får også mulighed for at kigge ind i Energitårnets ovn, og så følger vi røgrensningsprocessen gennem anlægget.

Booking

Vil I gerne besøge Energitårnet efter klokken 15:00, skal I booke her: Book besøg efter klokken 15:00.

Besøg i Energitårnet før klokken 15:00 booker I via knappen herunder:

Book

Besøg genbrugspladsen

Varighed: 1,5-2 timer

Når I som forening eller virksomhed besøger én af vores genbrugspladser, tilrettelægger vi besøgets indhold, så det matcher jeres interesser.

Vi tager udgangspunkt i affaldshierarkiet og fordyber os – afhængigt af jeres interesser – i tekniske eller samfundsmæssige aspekter og dilemmaer ved affaldshåndteringen.

Selve besøget

I kommer rundt på hele pladsen med stop ved udvalgte containere. Her fordyber vi os i den enkelte affaldstype. Hvordan håndterer vi eksempelvis plastikaffald, når I har afleveret det? Hvordan og i hvor høj grad bliver affaldet genanvendt?

Book
Sikkerhed

Det er vigtigt, at alle er iført flade, lukkede sko.

Afbud eller andre ændringer

Afbud/ændringer kan laves direkte gennem linket i den bekræftelsesmail, I modtager, når I booker et besøg. Hvis I bliver forsinkede på dagen, må I gerne give besked til receptionen på 46347500.